•  Forside  •  Generelt om fonden  •
•  Travsportens fascination  •  Fondens stifter  •
•   Kapital og overskud  •  Legatansøgning  • 

Travsportens fascination

Konkurrence-instinktet i dyr og mennesker har eksisteret siden »tidernes morgen«. Hestevæddeløb blev allerede iscenesat i antikkens Rom - som skildret i filmklassikeren »Ben Hur«. 90'ernes væddeløbsversion adskiller sig væsentligt fra datidens, men det er fortsat samspillet mellem dyr og menneske, som fascinerer.

Travsport i organiseret form holdt sit indtog i Danmark for mere end 100 år siden. Fra en spæd begyndelse på en interimistisk bane ved Lyngbyvejen i København har travsporten bredt sig over hele landet. I dag har hver landsdel sin travbane.

Et essentielt element i væddeløbssportens udvikling udgør avlsarbejdet, som længe var baseret på heste af amerikansk herkomst. Efterhånden har avlen nået så højt et stade, at den overvejende del af hestene betegnes som »naturtravere«. Et begreb, der omfatter heste, som traver hurtigt uden anvendelse af de hjælpemidler, som i tidens løb er blevet udviklet af fagfolk. Her tænkes eksempelvis på hestesko med speciel vægtfordeling. Vore dages travere er forsynet med sko, der kun vejer mellem 50 og 75 gram.

Samme udvikling har kendetegnet sulkyen. De firehjulede vogne fra travsportens barndom er for længst afløst af lette tohjulede modeller, som kun vejer mellem 10 og 20 kilo. Den moderne sulky er bygget af aluminium eller asketræ. Det forklarer samtidig, at de fleste travløb afvikles med en gen-nemsnitsfart på mellem 40 og 50 km i timen.

I takt med travsportens udvikling har det sociale mønster ændret sig. Mens hestevæddeløb tidligere var forbeholdt samfundets bedrestillede, er det folkelige element nu så udtalt, at det er relevant at betegne trav som en nationalsport.